Tuesday, September 7, 2010

Onkel S

Rigtig vinter i Danmark, hvor er det fedt! Og dog …

Uha den sne og is er jo så ufattelig idyllisk, at man lige fælder en tåre. Og når man har gjort det, så indser man, hvor meget man godt gad at gøre ligesom bjørnene, og gå i hi!

Og det er jo bare lige præcis det, man går og glæder sig til, ikk? Nej, gu fanden er det da ej.

Der er akkurat nada fedt ved, at vi nu skal ha mere sne, mere blæst, mere kulde og mere generel nedern. Det giver frosne boller, snot i næsen og vinterdepression – og det er ikk noget, jeg er særlig stor tilhænger af. Onkel S er mere bygget til lune boller, minus snot og happy summertime.

Ja. Vi er jo nogle uden bil. Derfor er man pænt afhængig af tilfremkommeligt vejrlig og en velsmurt cykel. Jeg har ingen af delene. Jeg har bare mit gode humør og smittende charme. Men det kommer man selvfølgelig også langt med.

Og mht. netop disse ting, så må jeg nok lige melde ud med det samme:

Jer komplet tumper, der har fået natkysen lidt for stramt om ægget i nat – og mener at I skal ud løbe i den bidende kulde og høje sne om morgenen – hold jer fucking væk fra min cykelsti altså!

Jeg er træt, mine sanser er sederet, jeg fryser, jeg er generel uoplagt og mit ungdomssløvsind dugger min hjernebark – og jeg har ikke engang fået morgenmad endnu. Så når I nu alligevel vælger at indvie os andre i, at I bærer den olympiske ånd i hjertet, som I der kommer spurtende i jeres vindtætte og må jeg sige kropsnære gevanter og flotte New Balance løbesko, fra England og samlet i Kina, ja så kan jeg godt se, at I er rigtig sportslige og kun få skridt fra den olympiske drøm.

Men når I vælger at løbe på min meget sparsomme plads, som pga. sne giver mig en manøvreplads på 25 cm, så skal I bare vide, at jeg ikke synes, I er spor seje. Jeg synes i bedste fald, at I bare er ’ikke forstået’. Hvem er også så morgen-happy, at man tror at vi andre giver jer et klap på skulderen og anerkendende nik med hovedet, mens vi trækker ind til siden i ren og skær benovelse over, at I trodser vind og vejr og løber jer en morgentur, mens det stadig er mørkt?

Lad mig sige med det samme: Vi er ganske og aldeles uimponeret over jeres løbelyst! Fedt ind til siden spjætrøv – eller jeg kører den af …

Kong Vinter stinker. Jeg er klar til forår, amoriner og grill i parken – kom frisk!